GATE:VET App
Et af de vigtigste resultater af GATE:VET-projektet er vores GATE:VET-app, som er tilgængelig på iOS og Android samt i en webversion via WebGL. Webversionen af mobilappen gør det muligt for brugerne at arbejde på en større skærm, som gør gameplay og interaktion med indhold nemmere. Formålet med appen er grundlæggende det samme som med wikien, nemlig at give undervisere indsigt i GBL‘s teori og praksis og at støtte dem i at gamificere deres undervisning. GATE:VET-appen er også selv gamificeret og baseret på en mikrolæringstilgang. Appen er organiseret som en værktøjskasse, hvori man kan finde korte artikler om relevante emner og mini-spil samt flash-cards og quizzer, som kan give undervisere bedre indblik i GBL. Der er ligeledes forslag til forskellige aktiviteter i appen, som kan være med til at udvikle undervisernes kompetencer i at anvende gamificerede aktiviteter i undervisningen. Aktiviteterne er overskuelige, og brugerne kan indsamle point, badges og awards, ligesom de kan følge med i deres egen progression på appens leader-board. Appens brugergrænseflade giver brugerne forskellige indgange til appens indhold i forhold til mål, aktiviteter og nyheder. Brugerne kan også lære om de praktiske sider af GBL via forslag til didaktiske formater og underliggende begreber og teorier fra appens ordliste. Der er også mulighed for at gennemføre train-the-trainer-aktiviteter for at lære appens indhold at kende på en guidet måde, hvor undervisere også kan lære mere om, hvordan de kan dele den nye viden med kolleger. Flash-card, artikler og mini-spil kan også give brugerne mulighed for at teste deres viden om de nye emner. Mini-spil kan være designet til at teste hukommelse, ordforråd og den viden om GBL-værktøjer, -processer og -strategier, der skal anvendes i undervisningen. Dertil kan et søgeværktøj med en søgefunktion, som er baseret på foruddefinerede tags sammen med et klassifikationsværktøj, som er baseret på en 5-stjernet bedømmelsesindstilling og et bogmærkeværktøj, som kan hjælpe med at gemme indhold, hjælpe brugerne med at udforske appens indhold.
Related Posts
Skriv et svar Annuller svar
Kategorier
Seneste indlæg
- Referencer
- Kend dine typer: Om at forbinde spil-typer og profiler med læringsstile i en game-baseret kontekst
- GATE:VET læreplan: Hvordan kan man instruere lærere i at anvende game elements og -mechanics i erhvervsrettet undervisning (VET Teaching)?
- Sådan udvikler man en adaptiv læringssti til Serious Game spillet E.F.A.
- GBL i praksis: GBT-Project